Handelsbalance: Gunstigt kontra ugunstigt
Indhold
- Vigtigste takeaways
- Sådan beregnes det
- Gunstig handelsbalance
- Ugunstig handelsbalance
- Forskellen mellem handelsbalance og betalingsbalance
- Hvordan handelsbalancen passer ind i betalingsbalancen
Handelsbalancen er værdien af et lands eksport minus dets import. Det er den største komponent i betalingsbalancen, der måler alle internationale transaktioner. Det er let at måle, da alle varer og mange tjenester passerer gennem toldstedet.
Handelsbalancen er også den største del af betalingsbalancen. Den måler et lands nettoindkomst optjent på internationale aktiver. Det er handelsbalancen plus andre betalinger på tværs af grænser.
Vigtigste takeaways
- En positiv handelsbalance (overskud) er, når eksporten overstiger importen.
- En negativ handelsbalance (underskud) er, når eksporten er mindre end importen.
- Brug handelsbalancen til at sammenligne et lands økonomi med dets handelspartnere.
- Et handelsoverskud er kun skadeligt, når regeringen bruger protektionisme.
- Et handelsunderskud er gunstigt på kort sigt for lande, der skal importere tungt som en investering i økonomisk udvikling.
Sådan beregnes det
Et lands handelsbalance er lig med værdien af dets eksport minus dets import.
Formlen er X - M = TB, hvor:
X = eksport
M = Import
TB = handelsbalance
Eksport er varer eller tjenester, der fremstilles på hjemmemarkedet og sælges til en udlænding. Det inkluderer et par jeans, du sender til en ven i udlandet. Det kan også være skiltning, som et hovedkontor overfører til dets udenlandske kontor. Hvis udlændingen betaler for det, er det en eksport.
Import er varer og tjenester købt af et lands beboere, men foretaget i et fremmed land. Det inkluderer souvenirs købt af turister, der rejser i udlandet. Tjenester, der leveres under rejsen, såsom transport, hoteller og måltider, er også import. Det betyder ikke noget, om det firma, der fremstiller varen eller tjenesten, er et indenlandsk eller udenlandsk selskab. Hvis det blev købt eller lavet i et fremmed land, er det en import.
Når et lands eksport er større end dets import, har det et handelsoverskud. De fleste nationer foretrækker denne gunstige handelsbalance. Når eksporten er mindre end importen, skaber det et handelsunderskud. De fleste lande forsøger at undgå en sådan ugunstig handelsbalance. Nogle gange er en gunstig handelsbalance eller overskud ikke i landets bedste interesse. For eksempel bør et voksende marked importere for at investere i sin infrastruktur. Det kan have et underskud i en kort periode med dette mål i tankerne.
Gunstig handelsbalance
De fleste lande skaber handelspolitikker, der tilskynder til et handelsoverskud. Det er som at tjene penge som land. Nationer foretrækker at sælge flere produkter og modtage mere kapital til deres beboere. Det betyder en højere levestandard. Deres virksomheder får også en konkurrencemæssig fordel inden for ekspertise ved at producere al eksporten. De ansætter flere arbejdere, reducerer arbejdsløsheden og genererer mere indkomst.
For at opretholde denne gunstige handelsbalance tyder ledere ofte på handelsprotektionisme. De beskytter indenlandske industrier ved at opkræve told, kvoter eller importstøtte. Det fungerer ikke længe. Snart gengælder andre lande med deres protektionistiske foranstaltninger. En handelskrig reducerer international handel for alle nationer.
Ugunstig handelsbalance
For det meste er handelsunderskud en ugunstig handelsbalance. Som regel eksporterer lande med handelsunderskud råvarer. De importerer en masse forbrugerprodukter. Deres indenlandske virksomheder får ikke den erfaring, der er nødvendig for at fremstille merværdiprodukter. Deres økonomier bliver afhængige af globale råvarepriser. En sådan strategi nedbryder også deres naturlige ressourcer i det lange løb.
Nogle lande er så imod handelsunderskud, at de vedtager merkantilisme. Dette er en ekstrem form for økonomisk nationalisme, der siger at fjerne handelsunderskuddet for enhver pris. Det går ind for protektionistiske foranstaltninger såsom told og importkvoter. Selvom disse foranstaltninger kan reducere underskuddet, hæver de også forbrugerpriserne. Værst af alt udløser de reaktionær protektionisme fra nationens handelspartnere. Det sænker international handel og økonomisk vækst for alle involverede.
Forskellen mellem handelsbalance og betalingsbalance
Handelsbalancen er den vigtigste del af betalingsbalancen. Betalingsbalancen føjer internationale investeringer plus nettoindtægter fra disse investeringer til handelsbalancen.
Et land kan have et handelsunderskud, men har stadig et overskud i sin betalingsbalance. Et stort overskud i investeringer kunne udligne et handelsunderskud. Det kan kun ske, hvis den finansielle konto har et kæmpe overskud. For eksempel kunne udlændinge investere meget i et lands aktiver. De kunne købe fast ejendom, eje olieboringsoperationer eller investere i lokale virksomheder.
Kapitalkontoen registrerer aktiver, der producerer fremtidig indkomst, såsom ophavsret. Som et resultat ville det sjældent have et overskud, der var stort nok til at udligne et handelsunderskud.
Hvordan handelsbalancen passer ind i betalingsbalancen
Betalingsbalance
- Nuværende konto
- Løbende kontounderskud
- Amerikansk betalingsbalanceunderskud
- Handelsbalance
- Import og eksport
- Amerikansk import og eksport
- Amerikansk import
- Amerikansk import efter år for top 5 lande
- Amerikansk eksport
- Amerikansk import
- Amerikansk import og eksport
- Handelsunderskud
- Det amerikanske handelsunderskud
- Amerikansk handelsunderskud efter land
- Amerikansk handelsunderskud med Kina
- Det amerikanske handelsunderskud
- Import og eksport
- Løbende kontounderskud
- Kapitalkonto
- Finansiel konto